Picnic & fri bar

Få en totaloplevelse
med picnic og fri bar i

det hyggelige picnictelt

Kniv & gaffel

Fruens Bøge byder
på flere udsøgte
spisesteder

VELKOMMEN TIL
ODENSE SOMMERREVY

Det er en meget stor fornøjelse at kunne byde jer velkommen til Odense Sommerrevys anden sæson. Efter en fantastisk succes med revyen 2016, glæder vi os meget til at præsentere en endnu mere velsmurt og betagende revy i 2017. Den flotte opbakning og de mange roser vi fik for vores set-up sidste gang gør, at vi nu med sikkerhed kan sige, at Odense har fået sin egen sommerrevy og at den har den smukkeste beliggenhed man kan tænke sig; nemlig på Engen i Fruens Bøge.

Vi stiller med et fabelagtigt godt hold, bestående af meget erfarne kræfter, som har høstet store roser for deres medvirken i et hav af shows, revyer og musicals.

Jeg glæder mig meget til igen at slippe latteren løs, i det store revytelt på Engen i Fruens Bøge.

På gensyn
Lars Arvad, revydirektør

KØB BILLETTER TIL
ODENSE SOMMERREVY

Vi har reserveret de bedst pladser til dig ... lige her!

ODENSE SOMMERREVY 2017

SPILLEPERIODE 2017

11. MAJ - 10. JUNI

I REVYTELTET PÅ ENGEN I FRUENS BØGE

MEDVIRKENDE
ODENSE SOMMERREVY

ANDERS BIRCOW

Skuespiller

VICKI BERLIN

Skuespiller

CHARLOTTE GULDBERG

Skuespiller

THOMAS MØRK

Skuespiller

LARS ARVAD

Skuespiller

MORTEN WEDENDAHL

Kapelmester

ANDERS LUNDORPH

Instruktør

FIRMATUREN
STARTER her

Det er en stor fornøjelse at kunne tilbyde jer en firmatur i afslappet stemning i vores hyggelige picnictelt.

Med denne løsning har I mulighed for at planlægge et anderledes arrangement, der samtidig er en sikker succes.

Rammerne omkring revyen er perfekte til en firmatur med spisning i vores hyggelige picnictelt ved borde og bænke. Start eventuelt jeres arrangement med at sejle fra Munke Mose til Engen ved Fruens Bøge med Odense Aafart, og kom i den helt rette revystemning.

NYHEDER FRA
ODENSE SOMMERREVY

17-03-2017

Tiden nærmer sig og vi glæder os!

Det går bare rigtig godt – idéerne til årets revytekster fyger om ørerne på skuespillerne, som mødes i København for at skabe årets revy. Prøverne begynder snart så småt og efter påske sættes teltet op på Engen – det er næsten ikke til at forstå, at det er ved at blive forår – men nøj, hvor vi glæder os.

 

Billetsalget går også flot og vi kan allerede nu melde udsolgt et par dage i picnicteltet – det er vi stolte af.

 

Du kan følge med i hvad der sker på vores facebookside: www.facebook.com/OdenseSommerrevy

 

Firmasalg

Det går forrygende med salg til firmaer der har lyst til at invitere deres personale eller kunder til en sommerfest i det grønne med alt betalt. Kender du en virksomhed der kunne være interesseret i et sådan arrangement – eller er du ansat i en virksomhed, som du mener burde invitere dig og dine kolleger til en sjov aften – så kan du her se vores firmafolder. 

https://www.paperturn.com/da/flipbook/id/odense-sommerrevy/firmatur?pid=OTg9858#

Du er meget velkommen til at sende linket videre eller give os en kontakt, vi kan ringe til.

 

Julen står for døren

… selvom vi har fuld knald på planlægningen af sommerrevyen, er vi faktisk også i gang med at gøre klar til et nyt juleshow.

Lars Arvad har indgået samarbejde med Odeon om at være kunstnerisk leder af Odeons Juleshow og sammen med Brian Lykke (som også spillede med i Odense Sommerrevy 2016) og Brian Mørk står han på scenen til et brag af et juleshow. 

Man kan spise en lækker middag og se et forrygende show og der er premiere den 23. november. Læs meget mere her www.odeonodense.dk/jul hvor du også kan købe billetter.

 

 

Vi håber at se jer alle sammen til revyen 2017.

15-07-2016

Anders Bircow på plakaten

Anders Bircow på plakaten i Odense Sommerrevy 2017

- Jeg glæder mig allerede helt vildt til at komme til Odense, fortæller entertaineren, der er mest kendt fra Linie 3.

Allerede nu, ti måneder før premieren på sin anden sommerrevy i teltet på Engen i Odense, har direktør Lars Arvad sit første store navn på plads.

Det er Anders Bircow, skuespiller, entertainer, komiker, musiker, sanger m.m., som først og fremmest er kendt for sit forrygende samarbejde med Preben Kristensen og Thomas Eje i den populære komikertrio Linie 3, der på 37 år lever og underholder i bedste velgående.

”Det er intet mindre end et scoop, at Anders Bircow har sagt ja til at være med i sommerrevy-løjerne”, fortæller Lars Arvad. ”Bircow er først og fremmest en alsidig entertainer og komiker, der kan synge og imitere - og så er han tilmed multi-musiker”.

”Bircow fortalte med glød i stemmen, at han allerede glæder sig "helt vildt" til at spille revy i Odense”, fortæller Lars Arvad, der på 9. år er revychef og ved alt om, at man skal være på forkant med det, der sker i branchen, hvis man skal gøre sig håb om at engagere de bedste og mest efterspurgte navne.

Anders Bircows alsidige talent kom til sin ret, da han "fra den ene dag til den anden" sprang ind i show-kvartetten "Ørkenens Sønner" som vikar, da hans gamle ven fra skuespillerskolen Asger Reher lagde sig syg. På rekordtid lærte Bircow rollerne som blandt andre Grosserer Pikkerup og kong Christian den fjerde - han fik strålende stand in-debut med tre shows i Odense Koncerthus – og turneen fortsatte som et triumftog rundt i Danmark.

Anders Bircow er mere end en habil golfer som stort set spiller hver dag, for at forbedre sin teknik og sit fine handicap. Han har spillet på tæt ved 150 af landets cirka 190 baner, hvilket må gøre ham til en af landets flittigste greenfee-spillere.

Lars Arvad lægger ikke skjul på, at han ud over revykontrakten har lokket med "free green card" til alle 14 fynske golfbaner. Og dér bed han på…

”Han vil endda lære mig de indledende øvelser i det svære spil. Som om jeg ikke har handicaps nok i forvejen”…

For yderligere information kontakt venligst revydirektør Lars Arvad, 2177 0837 eller

lars@odensesommerrevy.dk

Billetter kan købes med 10% rabat inden 1.9. på www.odensesommerrevy.dk

23-06-2016

11.317 glade revygæster så Odense Sommerrevy!

Lyset er slukket, stolene stablet og teltet er pakket ned efter en fantastisk premiere på Odense Sommerrevy. Vi har været fuldstændig overvældet over den fantastiske feedback, vi har fået og er stolte, når vi ser tilbage på første sæson af Odense Sommerrevy.

Vi har for alvor sat Odense på revylandkortet og skabt en ny stor dansk sommerrevy! Vi vil gerne takke alle jer der købte billetter og var med til at skabe noget unikt.

Få 10 % rabat på dine billetter til 2017. Køb dem her på hjemmesiden inden den 1. september i forsalg. Premiere den 11. maj 2017 kl. 20.00. Forsalget til 2017 skydes igang den 1. juli kl.10.00. Fra 1. september 2016, hvor vi for alvor lukker billetkontoret op med telefonsalg og salg af picnicbags og pakkeløsninger mv.  Alle vores tilbud kan naturligvis kombineres med de billetter du har købt inden den 1. september 2016.

Tak for i år og på gensyn i 2017!

Revydirektør, Lars Arvad ;)

'sejler OP AD ÅEN' TIL
ODENSE SOMMERREVY

VISIONEN FOR
ODENSE SOMMERREVY

Visionen for Odense Sommerrevy er at skabe en ny stor revy midt i landet, som skal kunne det hele. Vores mål er ikke blot at underholde odenseanerne, men at tiltrække publikum fra hele landet som et markant fyrtårn, der skal markere sig i revylandskabet. Det er vores vision at bygge bro mellem de moderne standupkomikere, satiren og den klassiske revy.

I virkeligheden har de mange forskellige genrer inden for komikken meget at lære af hinanden, og med Odense Sommerrevy vil vi forsøge at ramme et bredt publikum. En af revy-genrens største forcer er netop forskelligheden. Ingen anden genre blander på den måde musical, farce, tragedie, satire og gemen plathed i én forestilling. Det kan revyen, og det skal vi udnytte.

Revyens placering midt i Danmark vil på fornemmeste vis understøtte vores vision om at blive hele Danmarks nye sommerrevy. Odense er i voldsom vækst, og det vil vi understøtte ved at kunne tilbyde et toptunet og professionelt underholdningskoncept. Samtidig trækker vi en smuk rød tråd ned gennem historien ved igen at aktivere Frues Bøge som stedet, hvor man tager hen, når man skal more sig.

Det er vores vision at vise, at revy-genren er moderne, at den følger med tiden, at den mener noget om noget, at den er samfundsrevsende, at den er talerør for ytringsfrihed, at den er underfundig, at den er skæv og at den er alt muligt andet. Men den er frem for alt levende og et humoristisk spejling af den tid, vi lever i. Den er underholdende.

BILLETSALG &
REVYKONTOR

KØB DINE billetter ONLINE

Hele døgnet rundt har du mulighed for at købe dine billetter online her på hjemmesiden. Tryk på 'KØB BILLETTER' i højre øverste hjørne.

Du er også velkommen til at ringe til vores billetdame på:

TELEFON 70 70 70 32

Odense Sommerrevys kontor har telefontid:

Mandag-fredag:         kl. 10.00-13.00
Lørdag-søndag: Lukket

Du kan også sende en mail til: billet@odensesommerrevy.dk

Grupper og pakketilbud

Hvis du ønsker at benytte dig af vores tilbud om gruppebillet eller bestille en samlet pakke med picnic og fri bar, skal du kontakte vores revykontor. Her kan du også henvende dig, hvis du har praktiske spørgsmål til arrangementet.

HVOR LIGGER REVYTELTET?

På Engen i Fruens Bøge, Skovalleen, 5250 Odense SV.