Overnatning og spisning

Kombiner dit besøg ved Sommerrevyen på engen
med en overnatning

Overnatning og spisning

Kombiner dit besøg ved Sommerrevyen på engen
med en overnatning

Hvis du kommer udenbys fra eller blot ønsker lidt ekstra forkælelse til din revyoplevelse, anbefaler vi, at du bestiller hos vores fantastiske samarbejdspartnere, der sørger for overnatning og spisning i og omkring Odense. På Vissenbjerg Storkro, Hotel Odeon og Frederik VI’s Hotel finder du dejlige overnatningsmuligheder, og alle steder leverer skønne spiseoplevelser som en del af pakketilbuddet.

Med overnatning, spisning og Sommerrevyen på engen er du garanteret en oplevelse ud over det sædvanlige. Læs mere om de enkelte pakker herunder, hvor det fremgår, hvad der er inkluderet i prisen og hvilke forestillinger de enkelte samarbejdspartnere har pakketilbud til.

Restaurant Carlslund

Spisested og restaurant i Odense med frokost og dansk mad

Vores spisested er ideelt, hvis du leder efter et godt spisested eller restaurant i Odense. Restaurant CarlsLund bygger på gamle traditioner og faglig kunnen inden for dansk mad, som du kender det. Vi bruger blandt andet lokale bagere, sylter selv og benytter os af årstidens grøntsager.

Som gæst på Restaurant CarlsLund kan du altid forvente at modtage god dansk mad, hvor vi sætter en stor ære i hjemmelavede traditioner. Vores ypperste mål er at give dig en madoplevelse, der harmonerer med vores dejlige omgivelser. Vi ønsker, at du går herfra med en velfyldt mave og et glad sind.

Spisested i dejlige omgivelser – Tag  familien og gode venner med på Restaurant Carlslund i Fruens Bøge skov og nyd en dejlig frokost eller middag. Vi er en populær frokostrestaurant.

Revymenu

Forret: Rejecocktail med brød og smør.

Hovedret: Kalveculotte med nye danske kartofler, skysovs og garniture.

Dessert: Koldskål med vaniljeis og jordbær.

Pris pr. kuvert kr. 299,-

Revymenuen kræver forudbestilling på tlf. 66 11 99 11.

Gratis parkering 5 min. gang fra revyteltet.

Restaurant Bondestuen

Det lille bindingsværkshus Bondestuen ved Sdr. Boulevard, et ærværdigt traktørsted, har gennem flere generationer været et yndet værtshus for tørstige sjæle. Traktørstedet Restaurant Bondestuen er formentlig åbnet i 1908 måske tidligere, altså et mere end hundrede år gammelt traktørsted.

Ordet traktørsted

Et traktørsted er betegnelsen for visse restauranter uden for byerne, ofte i nærheden af seværdigheder i naturen. På den måde var de naturlige mål for borgerskabets udflugter. Trænger man til lidt historie, lidt hygge eller er man en tørstig og sulten sjæl, så er Restaurant Bondestuen et sted der SKAL besøges.

Revymenu

Forret: Koldrøget laks med rygeostcreme, radiser og purløg

Hovedret: Kyllingebryst med forårsfrikassé. Serveres med kartofler med persille

Dessert: Hvid brownie med syltede rabarber og saltkaramel

Hovedret 238,- / 2 retter 298,- / 3 retter 349,-

Menuen tilbydes i perioden fra 2. maj til og med 29. juni 2024.

Vi tilbyder gratis parkering.

Vissenbjerg Storkro billede Odense Sommerrevy

Vissenbjerg Storkro med overnatning

Oplev årets Sommerrevyen på engen  inkl. middag og overnatning på Vissenbjerg Storkro!

Aftenforestillinger kl. 20.00
– natmad på hotellet:
10. maj (Premiere)
17. / 24. / 31. maj samt 7. juni 2024

Eftermiddagsforestillinger kl. 15.00
– musik og dans på hotellet:

Lørdage 11. / 18. / 25. maj samt 1. / 8. / 15. juni 2024
Søndag 9. juni kl. 15.00
Fredag 14. juni kl. 17.00

Revyholdet består af Thomas Mørk, Lars Arvad, Tom Jensen, Camilla Bendix og Vicki Berlin.

Opholdet indeholder:

• Bus fra Vissenbjerg Storkro til revyteltet på Engen i Fruens Bøge
• Velkomstdrink
• Billet til Sommerrevyen på engen kategori A
• En forfriskning i pausen
• Bus retur til Vissenbjerg Storkro
• Dagens 2-retters menu serveret fra buffet
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Stort dansk morgenbord

Pris pr. person kr. 1.475,- i dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse kr. 300,-

Begrænset antal pladser!!

Opholdet kan bestilles på mail: info@vissenbjergstorkro.dk eller telefon 6447 3880.
(Kan ikke bestilles online)

Odeon Odense Sommerrevy

Hotel Odeon

Som hovedsponsor for Sommerrevyen på engen tilbyder Hotel Odeon et ganske særligt revytilbud til dig som revygæst. I deres revypakke er der sørget for det hele: 

Overnatning med Sommerrevyen på engen
• A-billet til Sommerrevyen på engen 2024 *
• Velkomstdrink på Engen
• Forfriskning i pausen
• Overnatning i LUX dobbeltværelse på Hotel Odeon
• Morgenmadsbuffet i Restaurant H.C. by Meyers 

Pris pr. person i LUX dobbeltværelse: 1.295 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 300 kr. 

Hele pakken
• A-billet til Sommerrevyen på engen 2024 *
• Velkomstdrink på Engen
• Forfriskning i pausen
• 2-retters middag i Restaurant H.C. by Meyers
• Overnatning i LUX dobbeltværelse på Hotel Odeon
• Morgenmadsbuffet i Restaurant H.C. by Meyers 

Pris pr. person i LUX dobbeltværelse: 1.550 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 300 kr. 

*  Billetter gælder kun til fredags- og lørdagsforestillinger – og med forbehold for udsolgte datoer.
Det er muligt at tilkøbe ekstra nætter. 

Du finder ingen bedre beliggenhed i Odense end Hotel Odeons. Hotellet ligger centralt placeret i byens nyeste og rolige kvarter i bymidten – lige ved siden af det eventyrlige og charmerende H.C. Andersens kvarter. Hotellets behagelige og stilfulde indretning inviterer til ren afslapning – både på værelset, i hotelloungen og i restauranten H.C. by Meyers. 

Med taxa ligger hotellet kun 15 min. væk fra Sommerrevyen på engen. Hotellet anbefaler dog den idylliske Odense Aafart-rute, hvor du kan nyde en skøn sejltur ned gennem Odense Å med Engen som endestation. 

Frederik VI's Hotel Odense Sommerrevy

Frederik VI's Hotel

Oplev Sommerrevyen på engen og kombiner det med et skønt ophold på Frederik VI’s Hotel.

Opholdet inkluderer:

• 1 overnatning i standard dobbeltværelse
• 2 retters middag på ankomstdagen
• Lækker morgenmad
• Revybillet
• Forfriskning i pausen

Pris pr. person 1.295,- 

Tillæg:
Enkeltværelse pr. nat 200,-
Opgradering til businessværelse 200,- pr. værelse
Opgradering til Juniorsuite 400,- pr. værelse

Kan kun bookes ved at skrive eller ringe til os:

Telefon nr: 65 94 13 13
Mail: reception@f6h.dk

Forestillinger 2024 i Teltet på Fruens Bøge:

Dato: Tid:
Tirsdag den 7. maj, Forpremiere Kl. 20
Fredag d. 10. maj, Premiere Kl. 20
Lørdag d. 11. maj Kl. 15
Lørdag d. 11. maj Kl. 20
Onsdag d. 15. maj Kl. 20
Torsdag d. 16. maj Kl. 20
Fredag d. 17. maj Kl. 20
Lørdag d. 18. maj Kl. 15
Lørdag d. 18. maj Kl. 20
Onsdag d. 22. maj Kl. 20
Torsdag d. 23. maj Kl. 20
Fredag d. 24. maj Kl. 20
Lørdag d. 25. maj Kl. 15
Onsdag d. 29. maj Kl. 20
Torsdag d. 30. maj Kl. 20
Fredag d. 31. maj Kl. 20
Lørdag d. 1. juni Kl. 15
Lørdag d. 1. juni Kl. 20
Onsdag d. 5. juni Kl. 20
Torsdag d. 6. juni Kl. 20
Lørdag d. 8. juni Kl. 15
Lørdag d. 8. juni Kl. 20
Onsdag d. 12. juni Kl. 20
Torsdag d. 13. juni Kl. 20
Fredag d. 14. juni Kl. 17
Fredag d. 14. juni Kl. 21
Lørdag d. 15. juni Kl. 15
Lørdag d- 15. juni Kl. 20

10. MAJ - 15. JUNI

Billetsalg