At være sponsor og samarbejdspartner med Odense Sommerrevy er mere end et logo på en plakat. Det er en mulighed for at samle medarbejdere, kunder og forretningsforbindelser om en helt særlig oplevelse – midt i de grønne omgivelser på Engen i Fruens Bøge.
Hos os kan I kombinere underholdning, mad, fællesskab og gode oplevelser i unikke rammer, hvor alt er samlet under ét tag. Hvad enten I ønsker at forkæle medarbejderne, invitere kunderne med til en festlig aften eller styrke relationerne til jeres samarbejdspartnere, skaber Odense Sommerrevy en ramme, der er svær at finde andre steder.
Samtidig er I med til at bakke op om kulturen i Odense og sikre, at vi også fremover kan skabe store sommeroplevelser for publikum.
Men fordelene stopper ikke ved selve revyaftenen. Som sponsor og samarbejdspartner bliver I en del af et stærkt erhvervsnetværk og får adgang til en række muligheder, der kan skabe værdi for både jeres virksomhed, jeres relationer og jeres medarbejdere.
FSI Stump Cutters om firmaarrangment hos Odense Sommerrevy
“Igennem en årrække har FSI Stump Cutters været sponsor for Odense Sommerrevy, hvor vores personaleforening har arrangeret årets sommerfest. Da ideen første gang blev præsenteret, var personalet lidt skeptisk – for er revy ikke støvet, grå og, hvis man skal være direkte, lidt kedeligt? Men oplevelsen i teltet på engen i Odense overraskede vores personale i høj grad, og vi har været afsted adskillelige gange siden – nogle år har vi kombineret det med overnatning på hotel i Odense for at få mulighed for flere timer sammen til at skabe stærkere relationer mellem kollegaerne. Hvert år har det skabt gode minder og snak i frokoststuen lang tid efter, og fra tid til anden kommer der stadig en reference til numre de har set i Odense.”
Kim Schmidt – Adm. Direktør Salg, Marketing & Forretningsudvikling
Vi tager hjertens gerne en snak med dig om muligheder og dine ønsker.