Kære gæster til Odense Vinterrevy

Odense Vinterrevy skubbes endnu engang – et år frem.

Mange bække små … har bevirket, at Odense Sommerrevy endnu en gang skubber vinterrevyen et år frem. Det er med blødende hjerte, men også af kærlighed til dette fantastiske koncept, at vi vælger at udskyde til et tidspunkt, hvor der må være plads til urpremiere på dette revykoncept med kombinationen af garvede revyfolk og professionelle amatører. Det er der bare ikke lige nu, men det kommer der.

Så mange bække små blev til en samlet – lidt for stor udfordring.

Efter halvandet år med Corona-restriktioner har det været en generel kolossal opsparing af arrangementer blandt publikum. Det gælder både i forhold til private familiearrangementer, der er blevet udskudt – måske endda ad flere omgange. Det gælder firmaarrangementer, der er blevet opsparet efter lange perioder, hvor kolleger har været adskilt. Det gælder også andre kulturarrangementer, som er blevet udskudt igen og igen, og som nu skal indfries. Alt det betyder for hele kulturbranchen, at nye initiativer har trange vilkår.

Da vi blev påtvunget lukket i januar 2021 og derfor måtte udskyde urpremieren på Odense Vinterrevy til 2022, var hele det kunstneriske hold klar til 2022. Konceptet er jo hel fantastisk, som de sagde, men der har alligevel været nogle praktiske udfordringer med datoerne. Dette ikke mindst fordi rigtig mange andre kulturaktiviteter jo også er blevet flyttet.

Nu kom der så igen restriktioner. Ganske vist restriktioner i form af tjek af Coronapas, som i sig selv ikke er en udfordring at tjekke ved indgangen. Men det betyder, at folk igen bremser op i forhold til at købe billetter. Vi tror derfor ikke længere på, at vi vil kunne sælge tilstrækkeligt med billetter.

Så enkeltvis udfordringer, vi sagtens kunne tackle hver især, men samlet set – er det rettidig omhu for hele konceptet, at vi udskyder endnu et år. Om et år er verden forhåbentlig helt fri af Corona, og omfanget af folks familiære, arbejdsmæssige og private arrangementer har fundet et naturligt leje igen. Her vil der så blive plads til at opføre Odense Vinterrevy, og så kan det da sagtens være at vi udvikler konceptet endnu mere ????

Publikum, der allerede har købt billet har fået besked og kan enten få pengene refunderet eller udstedt et gavekort, der kan bruges til såvel Sommerrevyen, Revylution som den kommende Vinterrevy.

Vi ses i 2023!

Instagram

Følg Odense Vinterrevy på Instagram.
Kom bl.a. med bag kulisserne – og vær altid opdateret på seneste nyt.

Facebook

Følg Odense Vinterrevy på Facebook.
Kom bl.a. med bag kulisserne – og vær altid opdateret på seneste nyt.

MØD SKUESPILLERNE >>

9. MAJ - 19. JUNI

Billetsalg